Artikler der indeholder stikordet: ‘Uro i ben’

Uro og kramper i benene

Uge 34, 2007

Kære Helena

I den sidste tid når jeg er kommet i seng har jeg haft en uro i mine ben og jeg har også oplevet at jeg er vågnet med kramper især i det ene ben. I løbet af dagen er der ikke rigtig noget i vejen med benene undtagen nogle gange om aftenen så kan de godt være lidt hævede.

Måske har du forslag til noget der kan hjælpe mig.

Hilsen fra Erna

 

Kære Erna

Jeg synes du skal gå til læge først, hvis du ikke allerede har gjort det, og blive undersøgt. Nu skriver du ikke noget om din alder, men mange har almindelige veneproblemer også i en ung alder. Åreknuder optræder hos op til 30 % af befolkningen, dog mest hos kvinder.

Som du beskriver dine gener, kan det være lidt veneproblemer du har, og årsagerne kan være mange. Men mangel på bl.a. motion overvægt, graviditet, kombination af rygning og p-piller, alkohol kan være årsager til veneproblemer. Mange oplever også problemer når de er oppe at flyve over længere afstande eller sidder i en bus.

Venerne er afhængige af en daglig motion, sund kost og rigeligt med væske. Det er også klogt at undgå solbadning, varme bade samt sauna ved veneproblemer. En god ide er også, at sørge for ordentlige sko der ikke er snævre eller har høje hæle.

Et koldt brusebad på underbenene vil også virke styrkende på venerne.

Der findes et godt middel der hedder Aesculaforce Forte, det kommer fra Hestekastanjen, hvor det er de friske hestekastanjefrø der bruges, det er et virksomt naturlægemiddel som indeholder det aktive stof aescin.

Aescin er med til at sænke karvæggens gennemtrængelighed og hindrer således væske i at tække ud i benet. Elasticiteten og muskelkraften forbedres i karvæggene. Gennemblødningen i venerne bliver forbedrede og yderligere nedsættes koncentrationen og effekten af de lysomale enzymer som er med til at skade venevæggene.

Aesculaforce hjælper på urolige ben, natlige benkramper, hævede ben, trætte og tunge ben, ben der spænder indvendigt, kløe indvendigt i benene, samt ved tendens til hæmorider.

Ved veneproblemer er det en god ide at dyrke stavgang for her aktiveres muskelpumpen i føder og ben og dette fremmer blodgennemstrømningen og aflaster venerne, ekstra bonus ved stavgang er også, at årevæggene styrkes og leddene bliver aktiverede. Blodet sendes så hurtigere op gennem benet da muskelpumpen under stavgang bliver mere effektiv.

Kærlig hilsen fra Helena

Nye artikler ugentligt
Tidligere udgivelser
Nyhedsbrev
Bliv opdateret om nyt i Helse kosten, om behandlings metoder og andre aktiviteter

E-mail: