Hvordan virker selen

Uge 20, 2009

Hej Helena

Vil du ikke fortælle vigtigheden af selen og hvad det gør ved kroppen.

På forhånd tak hilsen fra Laila


Hej Laila

Selen er et livsvigtigt mineral, det var en svensker ved navn Jöns J. Berzelius der opdagede mineralet i 1817, og det er et af vores grundstoffer i øvrigt nr. 34 i rækken.

Selen findes i alle kroppens celler og kroppens muskelmasse indeholder sammenlagt halvdelen af kroppens selen. I hele kroppen findes der sammenlagt 10-15 milligram selen og der er størst koncentration af selen i lever og nyre.

Selen stimulerer immunsystemet og beskytter mod infektioner,

Selen ”konserverer” kroppen det vil sige det beskytter mod forharskning (antioxidant mod de frie radikaler). Selen er en antioxidant og bør indtages sammen med vitamin E, C og betacaroten, sammen er de mere effektive end hver for sig.

Selen har også betydning for smertetærsklen da det regulerer vævshormoner som f.eks. prostaglandiner, yderligere er det med til at øge det gode kolesterol (HDL-kolesterol).

Selen kan også virke som en slags modgift mod cellegift, radioaktiv stråling, alkohol, bly og kviksølv.

Man har i mange år haft en mistanke om, at let selen mangel kan øge forekomsten af en række kræftformer. En amerikansk undersøgelse viste, at 200 mikrogram selen der blev indtaget dagligt, var med til at halvere kræftdødeligheden på grund af en lavere forekomst af lunge- tyktarms og blærehalskræft.

Erfaringer fra Finland har vist at høj selenkoncentration i blodet ser ud til at være en vigtig faktor i forebyggelse af hjertekarsygdomme, og Finland har siden 1985 anvendt kunstgødning tilsat selen.

Ved følgende sygdomme er der fundet lave selenværdier: Allergi og astma, sklerose, kræft, bindevævsygdomme, reumatiske sygdomme, eksem, tilbagevendende infektioner, hjerte og kredsløbssygdomme samt for tidlig ældning.

Vores gennemsnitskost indeholder ca. halvdelen af det nødvendige mindste behov.

Selen findes bl.a. i kød, indmad (lever, nyre), fisk, skaldyr, nødder, ølgær, mælk, ost, æg samt fra hele hvedekorn der stammer fra en selen rig jordbund.

Overdosering af selen kan give metalsmag i munden, hvidløgsagtig ånde, hårtab, deforme negle, træthed, irritation og rødme af huden, diarre og kvalme.

Selentilskud kan købes enkeltvis eller hvor de er kombinerede med andre vitaminer og mineraler, men det er væsentligt, at den er organisk da den uorganiske selen optages dårligt.

Kærlig hilsen fra Helena

Forårs allergi

Uge 18, 2009

Hej Helena

De sidst par år, har jeg haft problemer med nysen, øjne og næse løber når foråret begynder, jeg har ikke haft problemer med det før, jeg har været hos lægen som siger jeg er overfølsom for pollen.

Har du forslag til hvad jeg kan gøre med naturmedicin.

Mange hilsener fra Karen


Hej Karen

Der er mange der har ”forårsallergi”, det kan være et stort problem, at nyde det dejlige forår gennem mange nys og løbende næse.

Der findes forskellige midler indenfor naturlægemidler, men det er især vigtigt, at sørge for et godt immunforsvar hele året rundt, og sørge for, at det hele tiden er intakt. Et stærkt immunforsvar er en vigtig faktor ved forebyggelse og afhjælpning af forskellige former for allergier.

Astma-Allergi Forbundet anslår, at omkring hver femte dansker lider af allergi og højsæsonen for de plagede med allergiske udbrud er her i foråret, hvor luften er fuld af pollen.

Immunforsvaret overreagerer når kroppen reagerer kraftigt på pollen. Kroppen har udviklet en overfølsomhed for nogle stoffer og når den så møder dem igen, danner den store mængder histaminer og forsøger ved de allergiske øjen og næsereaktioner, at ”skylle” de fremmede stoffer ud. Symptomerne på allergi kendes af mange som: kløende øjne og hals, næsen løber, nysen, tilstoppede bihuler, hovedpine, astma, træthed mm..

Et stærkt immunforsvar opbygges bl.a. ved at sørge for motion, frisk luft, dagslys, god søvn og ordentlig kost samt vitaminer og mineraler. Det er også vigtigt at undgå stress, da dette har en meget negativ indflydelse på immunforsvaret.

Sukker er også med til at optage store dele af immunforsvarets kapacitet, hvorfor det er anbefaleseværdigt at undgå dette, her kan det anbefales at bruge Birke-Xylitol, men husk, at gå efter den rene vare og ikke den der hedder E967. Det er også en god ide, at undgå konserveringsstoffer, farvestoffer, parabener, samt andre skadelige stoffer, hvilket kan hjælpe immunforsvaret til at blive mindre følsomt overfor pollen.

Der er mange der oplever, at kornprodukter, mælk og frugtjuicer kan være medvirkende til at forværre følsomheden overfor pollen.

De essentielle omega-3 fedtsyrer kan være medvirkende til at reducere allergiske reaktioner, og det er ligeledes også vigtigt, at sørge for, at være fyldt godt op med zink da mangel kan påvirke bl.a. optagelsen af A-vitaminet, der har indflydelse på immunforsvar og slimhinder, yderligere er det en god ide, at være godt fyldt op med D-vitaminer.

Der findes mange naturlægemidler mod høfeber, men jeg vil her fremhæve dels Biovitas Luffeel, der findes som tabletter og næsespray, samt øjendråber Oculoheel, Allergicas Høron som dråber og Mezinas Høfazin som spray.

Kærlig forårshilsen fra Helena

Hvordan virker hvidløg mod sygdom

Uge 14, 2009

Hej Helena

Hvilken type hvidløg vil du anbefale og som også er lugtfri, jeg spiser almindelig hvidløg, men får tit at vide jeg lugter af hvidløg. Er det ikke godt at spise det hver dag?

Hilsen fra Marianne


Hej Marianne

Hvidløg er godt at spise hver dag, medicinsk set er hvidløg en spændende lille ting.

Hvidløget har mange tusind år på ”bagen” og er blevet beskrevet i kinesiske skrifter samt i Sanskrit skrifter med hensyn til dets effektive virkning overfor mange forskellige former for sygdomme og skavanker.

Der findes mange hundrede forskellige varianter af hvidløg i mange størrelser.

Hvidløg indeholder Allicin, som er et virksomt stof med antibakterielle egenskaber, der er med til at hæmme bakterier i at udvikle sig.

Hvidløg har også den egenskab at det virker blodfortyndende, det har en antikoagulerende effekt, der modvirker blodpladernes sammenklumpning, yderligere har det også en effekt på forhøjet blodtryk samt kolesterol. Kolde hænder og fødder kan i nogle tilfælde også afhjælpes med hvidløg.

Er man til de rå hvidløg, er det en god kur, at spise et halvt hvidløg inden man går i seng, så snart de første symptomer viser sig på forkølelse eller influenza. Er næsen stoppet, kan en kvart fed hvidløg tygges i nogle minutter og så kommer der luft i næsen.

Har influenzaen eller forkølelsen bidt sig fast kan man spise et fed hvidløg 2-3 gange om dagen

Hvis man har svært ved at spise hvidløg, kan den skæres i små stykker og sluges som en tablet sammen med vand.

Får man blodfortyndende medicin skal man rådføre sig med sin læge.

Der findes mange forskellige muligheder mht. hvidløg indenfor kosttilskud, men jeg vil fremhæve Kyolic der fås som tabletter, kapsler og som flydende.

Daglig dosis er 1 tablet/kapsel om dagen.

Grundet den lange lagring af Kyolics hvidløg på 20 måneder sker der en naturlig fermenteringsproces, hvilket resulterer i et hvidløgsprodukt, der er fri for den ”kendte” hvidløgslugt, og som så ikke kan mærkes på hverken ånde eller hud.

Kyolic hvidløg dyrkes på marker, der aldrig får kunstgødning og der bruges vekseldrift, således at der kun dyrkes i to år og herefter ligger jorden brak i to år.

Kyolic bliver fremstillet under høje dyrknings- og fabrikationsstandarder.

Husk også at bruge hvidløg flittigt i madlavningen, da den også har en udrensende effekt på kroppen.

Kærlig hilsen fra Helena

Zinkmangel

Uge 12, 2009

Kære Helena

For lang tid siden kan jeg huske du skrev noget om zink, men hvad er det der gør at det er så vigtigt at vi får zink, og er det noget vi skal blive ved med at tage.

Hilsen fra Kirsten


Kære Kirsten

Det er et par år siden jeg sidst skrev noget om zink, men det er noget jeg taler om hver dag i Klinikken, da den er meget vigtig for os, der er mange mennesker der er i underskud af zink, og især med den stressede tilværelse mange har i dag, så er ”stressen” med til, at tømme kroppen for zink, B-vitaminer samt C-vitaminer.

I langt de fleste vitamin- og mineraltilskud er der zink, men den anbefalede daglige dosis er for de flestes vedkommende ikke tilstrækkelig, hvorfor et ekstra zinktilskud i hverdagen vil være en god ide ved mangel.

Det er nemt at undersøge om man er i zinkmangel, der skal blot lidt ”zinkvand” ind i munden og hvis det smager som vand, er man i udpræget zinkmangel.

Vores mad i dag indeholder kun halvdelen af den anbefalede daglige dagsdosis af zink.

Kostens zinkindhold bliver optaget fra tarmen, men ved samtidig mangel på vitamin B6, bliver det udskilt igen. Det er en god ide at behandle zinkmangel med en kombination af zink og B6. Det samme gælder vitamin A, da zink og vitamin A samarbejder.

Zink er et livsvigtigt spormineral samt en antioxidant, den indgår i over 200 enzymprocesser i kroppen. Det samlede indhold af zink i organismen ligger på 1,5 til 3 gram.

En stor del af zinken er bundet i knoglerne og dermed afskåret fra almindelig omsætning i kroppen. Et hvidt blodlegeme indeholder ca. 25 gange mere zink end et rødt. Mellemøret, bugspytkirtlen, prostata, lever, øjet, og muskelvæv indeholder høje koncentrationer af zink.

Der skal være zink i alle celler, for eksempel har cellevæggen brug for zink for at kunne fungere, hvis det mangler bliver det ofte det forgiftende metal kadmium, der sniger sig ind på zinkens plads. Det nedbryder cellevæggens funktion og er årsag til bland andet, at forkerte substanser får lov til at passere ind og ud gennem cellevæggen. Frie radikaler får da adgang til at angribe cellernes arvemasse DNA.

Kroppen har et naturligt beredskab, der reparerer skadet DNA, men det fungerer også kun takket være zink, og det kan blokeres af kadmium som ovenfor nævnt, samt andre skadelige faktorer som jern og kviksølv.

En hyppig årsag til zinkmangel hos kvinder er p-piller. I puberteten og i perioder med kraftig vækst er koncentrationen af zink i kroppen lavest, derfor tilrådes tilskud til unge i pubertetens vækstperiode.

Der er mange lidelser eller symptomer der udspringer af, at man lider af mere eller mindre udpræget zinkmangel, f.eks.: Hudproblemer, depressioner, svigtende indlærings- og koncentrationsevne, svigtende hukommelse, synsproblemer, hårtab, hvide pletter på neglene, tarmproblemer, blodsukkerproblemer, hyppige infektioner, dårlig sårheling m.m.. Der er også fokus på bl.a. Parkinson, Alzheimers samt Diabetes i forbindelse med zinkmangel.

Zink findes i østers, fisk, plantefrø, løg, ahornsirup, kød, champignon, ølgær, mælk, fuldkorn, nødder, ærter, gulerødder, lever og visse grønsager. Zink fra planteføde optages dårligere end dyrisk zink.

Kærlig hilsen fra Helena

Biorepair tandpasta

Uge 10, 2009

Hej Helena

Der er kommet en tandpasta der åbenbart kan reparere emaljen på tænderne, er det en du har nogen erfaring med.

Ellers spændende at, læse din brevkasse.

Hilsen Arne


Hej Arne

Den tandpasta jeg går ud fra du spørger til hedder Biorepair, jeg har ikke selv nogen erfaring med den, det er en ny tandpasta der er kommet på det danske marked.

Tandpastaen er udviklet af et forskerhold på Bolognas Universitet, hvor 16 forskere i løbet af to år, under ledelse af professor Noberto Roveri har udviklet den ingrediens der giver en aktiv mikroreparation på tandemaljen. Tandpastaen Biorepair fremstilles på den italienske dentalvirksomhed Coswell.

Det der gør at Biorepair kan reparere nedbrudt emalje eller udfylde overfladehuller på tænderne og hermed forebygge huller er, at det indeholder aktive micro repair krystaller der svarer til tandemaljens eget stof.

De bittesmå partikler kan trænge ind i de mindste ridser og revner i tænderne, hvor de opløses og binder sig til strukturen i emalje og tandben, tænderne bliver hermed remineraliserede og reparerede, samtidig med at der beskyttes mod følsomhed.

Micro repair partikler er bittesmå partikler helt ned til omkring 1/100 af tykkelsen af et menneskehår, partiklerne består af carbonated apatite og er aktiveret af zink ioner, hvilket er det samme som udgør det meste af en mennesketand.

Tandemalje indeholder ikke levende celler og er derfor ikke i stand til at regenerere, dvs. genopbygge, så skader der allerede er sket kan ikke repareres med Biorepair.

Som følge af syre fra mad og drikke kan der opstå mikroskopiske revner og ridser selvom tænderne ser og sunde ud og føles sunde.

Almindelig tandbørstning kan ikke nå disse mikroskopiske ridser og revner og kan med tiden udvikle sig til huller og her går Biorepair ind og remineraliserer og reparerer tænderne og forhindrer således nedbrydelsen før den starter. Udover at reparere emaljen, er den også med til at rense, bekæmpe plak, beskytter tandkødet og opfrisker ånden. Den kan bruges til hele familien og er også egnet til børn under 7 år.

Kan købes i helsekostbutikker

Kærlig hilsen fra Helena

Nye artikler ugentligt
Tidligere udgivelser
Nyhedsbrev
Bliv opdateret om nyt i Helse kosten, om behandlings metoder og andre aktiviteter

E-mail: